Brug olier til at behandle og forebygge rosacea og rødme

Man som tjekker sin hud
Der findes et hav af produkter, der påstår, at de kan mindske og endda helt fjerne rosacea. Rosacea er en slags kronisk rødme i huden. Men har du problemer med rosacea, ved du sikkert også, at der er langt mellem snapsene, og mange produkter kan være fulde af kemi.
 
Hvis du foretrækker det naturlige valg, og gerne så vidt muligt vil undgå unødig kemi i din hudpleje, er der heldigvis råd for sagen. Der findes nemlig helt naturlige olier, der effektivt kan bruges i behandling og forebygning af rødme i huden.
 

Hvad er rosacea?

Rosacea er en hudsygdom, som skyldes en kronisk betændelsestilstand i huden. Denne tilstand får huden til at blusse op og blive rød. Ikke nok med at dette kan være en kosmetisk plage, så kan det også føles meget ubehageligt.
 
Op mod 5 procent af kvinder lider af den kroniske hudsygdom, og hvert år får flere og flere denne konstateret. Sygdommen kommer i udbrud, og du kan derfor gå i perioder, hvor der intet sker, og din hud er fin. Mens du i andre perioder oplever slemme udbrud. Derfor er det også helt essentielt, at du formår at gøre det rigtige for at forebygge fremtidige udbrud.
 

Er rosacea og rødme det samme?

Mange mennesker har tendens til rødme, men det er ikke det samme som at have rosacea. Rødme i huden kan opstå, hvis din hud er tør, irriteret eller lignende. Mens sygdommen i højere grad er et symptom, hvor du blandt andet kan mindske rødmen ved at ændre på din kost.
 
Hvor rødme kan give blussende kinder eller rødme omkring næseborene, kan man ved rosacea opleve både rødme, betændelseslignende tilstande med betændte knopper, udvidede blodkar og generel ansigtsrødme.
 
Uanset om du ‘bare’ har let til rødme, eller om du har rosacea, er det dog vigtigt, at du formår at holde din hud fugtet og undgår produkter, der kan irritere din hud og i sidste ende forværre rødmen.
 

Kan man slippe helt af med rosacea?

Rosacea er en kronisk sygdom, men kan holdes ned ved den rette hudpleje og en tilpasset kost. Mange vil eksempelvis opleve, at deres rosacea forværres, når de spiser stærk og krydret mad, drikker alkohol eller udsætter huden for direkte sollys.
 
Du kan have sygdommen i flere forskellige grader, og alt efter om du er meget eller lidt ramt, kan der være forskel på, hvor mange tiltag der er nødvendige at gøre for at forebygge og behandle huden.
 

Hvem rammes af rosacea?

I Danmark bliver mellem 3-5 procent ramt, og selvom alle kan få hudsygdommen, er det særligt kvinder, som får det. Herudover er det oftest mennesker med lys hud, der rammes.
 
For de fleste vil de første tegn på hudsygdommen melde sig i sluttyverne – og sandheden er, at selv den bedste kan blive ramt. Så selvom du ikke før haft oplevet betændelse i huden i form af eksempelvis akne, kan du godt udvikle rosacea senere i livet.
 

Symptomer

Rosacea kan vise sig på flere forskellige måder, og du kan være ramt i vidt forskellig grad. Du kan få rosacea på kroppen, i ansigtet, i hovedbunden og også omkring øjnene.
 
Der findes flere former for hudsygdommen, som rammer forskellige steder, hvor nogle for eksempel oplever rosacea i øjnene.
 

Alternativ og naturlig behandling

Selvom rosacea kan opleves som meget ubehagelig – og bestemt ikke ønskværdig, er der heldigvis rigtig mange ting, du selv kan gøre for at forebygge og behandle huden.
 

Sørg for at have en god hudplejerutine

Først og fremmest er det helt essentielt, at du holder huden ren og gennemfugtet. Der findes mange forskellige cremer til rosacea, men noget så simpelt som en olie vil for mange være det bedste og mest naturlige valg.
 
En creme, som du får ved lægen, kan tørre huden meget ud. For nogle vil det være nødvendigt med lægemidler, mens andre kan nøjes med olie. Det er dog vigtigt, at du sørger for at fugte huden. Den bedste olie mod rosacea  er abrikoskerneolie. Olien fugter huden i dybden, og modsat mange cremer undgår du at irritere huden med alkohol, parfume og anden kemi.
 

Derfor skal du bruge abrikoskerneolie til at pleje huden:

  • Olien mindsker rødme
  • Blødgørende uden at fedte
  • Rig på vitamin A, C og E
  • Indeholder naturlige antioxidanter
  • Antiinflammatorisk og antiseptisk, der hjælper med at holde betændelsen nede
   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din kurv