Viser alle 2 resultater

Tilbud
DKK 237,00 DKK 199,00

Abrikoskerneolie

Abrikoskerneolie er et udtræk fra den søde abrikosfrugt med den hårde sten i midten. Olien fra abrikoser har mange gode egenskaber, der gør olien uundværlig at have i hjemmet. Flere og flere sværger til olien, og når du først oplever dens mange fordele, vil du garanteret aldrig undvære den i din skønhedsrutine.

Vi har altid et lækkert udvalg af abrikoskerneolie fra vores helt eget brand. Gå på opdagelse her på siden, hvor du finder vores lækre olier med 100 procent ren abrikoskerneolie.

Hvad er abrikoskerneolie?

Abrikoskerneolie laves, sjovt nok, på abrikoskerner. Her trækkes olien ud af kernerne, der indeholder mellem 40 og 50 % olie. Olien kan udvindes ved direkte presning samt ved koldpresning. Langt de fleste abrikoskerneolier, som du køber til brug på huden, vil være koldpresset, da dette giver den reneste og mest vitaminrige olie uden mættede fedtsyrer.

Abrikoskerneolie minder om både fersken- og mandelolie, der også udvindes af kerner. Olien er let og klar med en gylden farve og en lækker, nøddeagtig men samtidig frisk duft. Du kan bruge abrikoskerneolie i alt fra madlavning til hudpleje og massage, men det er særligt i forbindelse med hudpleje, at abrikoskerneolie har mange gode egenskaber.

Derfor bør du bruge abrikoskerneolie til ansigt og kropspleje

Abrikoskerneolie er et rent og naturligt alternativ til hudpleje. Abrikoskerneolien kan bruges ren som den er, men du kan også med fordel blande olien op med nogle af dine favoritcremer. På den måde kan du få endnu mere fugt og pleje ud af dine cremer, og du kan samtidig nyde godt af abrikoskerneoliens nærende egenskaber.

Abrikoskerneolie er pakket med naturlige ingredienser, og fordi olien er rig på en lang række vitaminer såsom vitamin A, C og E, er det en populær ingrediens i både hudpleje og makeup. Modsat andre olier efterlades huden ikke fedtet eller skinnende, når du bruger abrikoskerneolie. Dette skyldes, at olien er tyndtflydende og hurtigt trænger ind i huden. Din hud efterlades derfor med en naturlig glød uden at fremstå eller føles fedtet.

Abrikoskerneolie er desuden oplagt at bruge som massageolie.

TIP! Du kan også bruge abrikoskerneolie sammen med din makeup. Vil du gerne have mere glød i din foundation, eller føler du, at den er for mat, kan du blande 1-2 dråber abrikoskerneolie i. På den måde får du en flot og naturlig foundation med en lækker glød.

Abrikoskerneolie genopbygger huden og gør den spændstig

Abrikoskerneolie giver huden en masse næring, og når du bruger olien, vil du opleve, at hudens naturlige balance genopbygges. Derfor er olien også særligt elsket af dem, der oplever tør og/eller irriteret hud. Olien er mild og fugtgivende, og selv hvis du har sart hud, kan du altså nyde de mange fordele ved abrikoskerneolie. Brug olien som den er, eller bland den sammen med dine egne cremer.

Sådan laver du en DIY ansigtsbehandling med abrikoskerneolie:

  1. Start med at rense din hud med dit favoritrenseprodukt.
  2. Herefter kan du eventuelt bruge en toner i form af en skintonic eller en facemist med fx rosenvand.
  3. Bruger du serum, skal du massere den ind i huden nu.
  4. Find din abrikoskerneolie frem, og start med at påføre et par dråber. Fordel på huden, til den er helt dækket af olie.
  5. Brug en gua sha sten, en faceroller eller dine fingre til nænsomt at massere olien ind i huden. Ved at massere på denne måde sørger du for, at olien trænger ind i huden, mens huden blodkar samtidig aktiveres. Dette er med til at øge blodomløbet, som giver glød og mindsker rødme, fine linjer og rynker. Brug gerne god tid på dette trin, og tænd eventuelt stearinlys og sæt musik på, så du bliver helt afslappet.
  6. Lad olien trænge ind i huden, og slut eventuelt af med en creme.

Ansigtsbehandlingen er bedst at lave om aftenen, da din hud godt kan blive let rød efterfølgende. Gør du det, før du går i seng, vil olien desuden trænge endnu bedre ind i huden, da huden arbejder mest og bedst om natten.

Mindsk rødme i huden og rosacea med abrikoskerneolie

En af abrikosoliens mange egenskaber er, at den er antiinflammatorisk. Det betyder, at den kan mindske rødme i huden. Har du derfor rosacea eller bare tendens til rødme, kan olien være med til at mindske denne rødme.

Mange kvinder oplever, at de bliver røde omkring næsen, og har du tør, sart eller irriteret hud, vil rødme også hurtigt opstå. Her kan du med fordel anvende abrikoskerneolie, der over tid effektivt vil mindske rødme med sine aktive, antiinflammatoriske og antioxidantiske ingredienser.

Da olien er antiinflammatorisk og ikke føles fedtet på samme måde som andre olier, kan den også være med til at mindske urenheder og akne i huden, mens den samtidig fugter og plejer huden i dybden.

Skal man bruge olie før eller efter creme?

Det er altid en stor debat, hvorvidt olie til huden og i ansigtet skal påføres før eller efter ens creme, eksempelvis dagcreme. Sandheden er, at det er meget forskelligt. Hvad der fungerer godt, kan fungere mindre godt for andre, og derfor er det bedste råd, at du bør prøve dig frem.

En tommelfingerregel siger, at man skal starte med de mest flydende produkter, og slutte af med de mest faste. Det kunne eksempelvis være serum, olie, creme. Men sådan er det ikke altid. En olie kan nemlig godt trænge gennem en creme, og derfor foretrækker mange at slutte af med abrikoskerneolie, efter de har påført creme. Et godt råd her er, at man først bør bruge en vandbaseret creme, for derefter at påføre olien. På den måde er du sikker på, at olien kan trænge igennem cremen.

Giv dit hår fugt og styrke med abrikoskerneolie

Det er ikke kun huden, der kan nyde godt af abrikoskerneoliens mange egenskaber – det kan dit hår også. Den vitaminrige olie virker nemlig ikke kun på huden, den virker faktisk på hele kroppen, og det er inklusiv håret. Olien har ikke kun en genopbyggende effekt på huden – det samme gør sig gældende for håret, hvor olien kan være med til at mindske spaltede spidser og give fugt til tørt og trist hår.

Mangler håret glans og fugt, kan en hårkur samt daglig pleje med abrikoskerneolie gøre underværker.

Sådan laver du din egen DIY hårkur med abrikoskerneolie:
Du kan både bruge olien alene, men for ekstra pleje kan du blande din abrikoskerneolie med en anden olie. Vælg den olie, du bedst kan lide – eller den, du har til rådighed. Her kan du nemlig bruge alt fra olivenolie til kokosolie. Fordel din olieblanding i tørt eller fugtigt hår og sørg for også at massere den ind i hovedbunden. Lad den virke i så lang tid, du føler, det er nødvendigt.

Har dit hår brug for ekstra kærlighed, kan du pakke håret ind i et håndklæde eller lignende, og lade hårkuren virke natten over. Når hårkuren skal skylles ud igen, er det vigtigt, at du starter med at fordele shampoo i tørt hår, før du gør håret vådt – ellers bliver olien næsten umulig at få ud.

Vær opmærksom på dette, når du bruger abrikoskerneolie

Det er altid en god idé at undersøge sin olie ved at læse, hvad der står på pakken. Ikke alle olier er egnet til at komme direkte i ansigtet, og ikke alle olier er velegnet i madlavning. Derfor bør du altid læse på emballagen, før du bruger din abrikoskerneolie.

Vores olier er ikke velegnet til madlavning.

Din kurv